Form
Dette workshopforløb blander oplæg, teori fra nogle af de tunge læringsteoretikere, øvelser og eksempler fra det virkelige liv. Du får lavpraktiske anvisninger, konkrete skabeloner, tjeklister, ordlister, trin-for-trin-guides og meget mere.
Dette workshopforløb er imidlertid IKKE et traditionelt kursusforløb af typen, hvor vi leverer alt indhold og derefter tester dig i din viden – og så er vi slut. Det er derimod i HØJ GRAD et forløb, der inviterer til din aktive deltagelse.
Tidsmæssigt er forløbet opdelt i 3 dele
Del 1: Ca. 1 uge inden selve workshoppen, kører vi ud til din arbejdsplads med din CLO-arbejdsmappe. Vi taler om, hvordan du forbereder dig godt til den kommende workshop. Det møde tager ca. 1 times tid
Del 2: De 2 fælles workshop-arbejdsdage inde i vores lokaler vil være intensive (vi skal nå meget på kort tid på selve workshoppen). Det er 2 hele dage á 8 timer
Del 3: Når workshopdagene er overstået, vil du i de efterfølgende 3-4 uger gøre klar at arbejde med den gameplan, du har lavet, et sted i din organisation / på din arbejdsplads. Vi mødes igen på din arbejdsplads til et nyt 1:1 arbejdsmøde, hvor vi bearbejder og evt. justerer din handleplan fra workshoppen. Det møde tager ca. 1 / 1½ time afhængig af omstændigheder
Dit tidsforbrug på dette workshopforløb vil altså række ud over de 2 x 8 timer, vi fysisk tilbringer sammen på workshoppen, idet dog naturligvis gælder, at intet er obligatorisk – du må selv afgøre, hvordan og hvor meget, du vil engagere dig. Du vil imidlertid helt sikkert opleve, at jo mere du arbejder synligt og initiativrigt – også sammen med de andre workshop-deltagere, des mere vil du få ud af workshoppen og efterfølgende opleve, at du er klar til at gå videre med det lærte i din daglige praksis.
Deltagerprofil
Denne workshop henvender sig stil ledere med ansvar for læring/træning eller HR-konsulenter, der ønsker at arbejde endnu mere progressivt og strategisk med (digitalt støttet) læringsledelse.
Udbytte af workshoppen
Når workshopforløbet er gennemført, er du klar til at projektere og lede moderniseringen af din virksomheds kompetenceudvikling og udarbejde en realistisk handle-/faseplan for de aktiviteter, du vil gennemføre.
Du vil kunne identificere
- Egne- og deltagernes læringspræferencer
- Læringsmål
- Ansvar for læring
- Hvordan læringen skal ske
- De 4 læringsorganisationer i praksis
- Succes kriterier
Du vil kunne designe
- Læringens struktur
- Læringens ledelse til forskellige læringsmiljøer
- Hensigtsmæssige læringsprocesser
- Samværet omkring læringen / Læringskulturen
Du vil kunne formulere
- Forventninger til det ønskede læringslederskab
- Krav til lederens viden og færdigheder
Aktuelle workshop datoer – Aflyst pga Covid-19
Vælg mellem disse datoer. Husk at noterer hvilke datoer du ønsker at deltage, når du tilmelder dig. Brug linket til at sende os din anmodning om en plads:
CLO Workshop – tirsdag d. 4. marts og onsdag d. 5. marts
CLO Workshop – tirsdag d. 31. marts og onsdag d. 1. april
CLO Workshop – tirsdag d. 5. maj og onsdag d. 6. maj
CLO Workshop – tirsdag d. 2. juni og onsdag d. 3. juni